Familienetværket
Røde Kors’ familienetværk – sådan kan du hjælpe.
Som frivillig indgår du i et korps af frivillige, der ønsker at hjælpe sårbare børnefamilier, der har brug for støtte til, at få hverdagen til at hænge sammen. Det kan være på grund af økonomi, fysiske og psykiske sundhedsproblemer eller manglende socialt netværk.
Røde Kors har forskellige tilbud om længerevarende støtte til familierne. I familienetværket mødes familier og frivillige til netværksarrangementer. Her får familierne et fællesskab med andre børnefamilier. Den enkelte familie kan også få én til én støtte fra en frivillig familieven, ligesom ledige forældre kan få støtte fra en frivillig job- eller uddannelsesmentor.Rammerne for frivillig i familienetværket
Hvad skal jeg lave?
Du kan enten være frivillig i familienetværkets netværksarrangementer, hvor alle familierne er samlet, eller du kan være frivillig familieven eller forældrestøtte for en enkelt familie eller et ungt menneske. Du har også mulighed for at blive frivillig job- eller uddannelsesmentor for en forælder, og støtte op om den enkeltes tilknytning til arbejdsmarkedet eller at blive fastholdt i en uddannelse.Har du tid og lyst, kan du sagtens være frivillig flere steder. Nedenfor kan du se den brede vifte af familierettede tilbud fra Røde Kors og læse mere om muligheden for at blive frivillig i de enkelte aktiviteter. Hvor lang tid tager det?Du vil typisk bruge mellem 4-12 timer om måneden på at være frivillig, afhængigt af hvor meget du involverer dig.
Hvad får jeg ud af at være frivillig?
Som frivillig i Røde Kors’ familieaktiviteter får du mulighed for at gøre en meningsfuld forskel for familier, der har brug for dig. Du får også meget igen: Glæden ved at se børn og unge trives og få nye venner, og forældre som blomstrer op og får fornyet mod på livet.Desuden bliver du en del af Røde Kors fællesskabet, både lokalt og nationalt, og får mulighed for at deltage i relevante kurser, temadage og netværksmøder, hvor du vil blive klædt på til opgaven.Hvordan bliver jeg frivillig?
Hvis du har lyst til at få mere information, så kontakt en af vores aktivitetsledere:
Email: marhol@rodekors.dk.dk
Telefon: 2922 3920
Email: suskra@rodekors.dk
Telefon: 2229 4573
Bliv en del af et stort fællesskab samtidig med at du hjælper andre
Bliv frivillig i Røde Kors Silkeborg