Portræt af Kent Jørgensen

James Bond

Når jeg tænker på James Bond, så tænker jeg kugler der flyver om ørerne på en, våben, bomber, faldskærmsudspring, dykning på dybt vand, leve livet farligt, det skal gå stærkt, altid beskyttende og hjælper de svage. Virkelighedens James Bond har vi her i Røde Kors, og alt ovenstående er virkeligt for vores James Bond. Første gang jeg så ham, tænkte jeg: ”Hmmm, han ligner en soldat…” Og det kan han heller ikke løbe fra, men han er også så meget mere. Han er en utrolig empatisk og humoristisk mand, hans historie fejede fuldstændig benene væk under mig, og jeg har slugt hvert et ord han har sagt. Jeg ville ønske, at I kunne høre min optagelse af interviewet, for det bliver svært at gengive på skrift – men jeg vil gøre mit allerbedste.

Hans navn er Jørgensen, Kent Jørgensen. Han er født og opvokset i Truust, hvor han boede med sine forældre. I 1970 åbnede hans forældre deres første af mange restauranter i Thorsø. Op igennem 70’erne rejste han og hans lillebror med sine forældre rundt i Danmark, hvor de åbnede forskellige restauranter og værtshuse. Efter en del år hvor de boede rundt i forskellige danske byer, besluttede hans forældre at nu skulle de flytte til Spanien. ”Det blev sgu for meget herhjemme, men efter fire måneder så fik de hjemve, så tog vi sgu hjem igen”, siger Kent og griner. I 1976 flyttede de så tilbage til Silkeborg igen, og Kent startede på Gravballe Skolen, siden Fårvang Skolen og til slut Kornmod. ”Da jeg var 15 år, da gad jeg sgu ikke gå i skole mere. Jeg havde gået 3 måneder i 9 klasse, så tog jeg alle mine bøger med i skolen og afleverede dem. Nu kommer jeg sgu ikke mere. Dengang var det frivilligt, så mine forældre skrev bare under. Jeg havde fået arbejde og skulle starte allerede om mandagen på Tvilum Møbelfabrik.”, siger Kent. Kent var hos Tvilum Møbelfabrik i 6 måneder, og blev så hentet over til Vestergaards Møbelfabrik i Silkeborg. Kents store drøm var dog, at han skulle være soldat, så han søgte på session som professionel soldat. Han fik dispensation, da man skulle være fyldt 16 år. Han kom til Værløse og til optagelsesprøve, fik at vide at han var meget velegnet og fik topkarakterer i alt. ”Jeg kunne selv bestemme hvor jeg ville hen, så jeg ville gerne til Infanteriet i Viborg. Jeg var lige fyldt 16 år, da jeg startede på grundforløbet i Aalborg og var Danmarks yngste soldat. Når man er det, så skal man prøves af”, siger Kent. ”Jeg blev smidt ind på en stue for professionelle soldater, hvor jeg skulle være stueformand og lede dem. Efter grundforløbet røg jeg tilbage til Viborg og skulle være gruppefører for en Infanterigruppe”. I 1981 kom de på en kæmpe Nato-øvelse, som viste sig at være en konkurrence mellem alle Nato landene. Som Kent siger: ” Det vidste vi ikke, men vi vandt det hele og blev kåret som nogle af de bedste soldater i hele Nato. Selv de store generaler var vilde. Der blev jeg ligesom opdaget” siger Kent leende. Kent blev siden beordret til Skive, hvor han skulle have en uddannelse som operationssygeplejerske. I 1996 stoppede han i militæret og startede op på pædagogseminariet - nåh ja, han nåede da også lige at tage en kokkeuddannelse inden pædagoguddannelsen. ”Jeg købte en restaurant og gik i lære hos mig selv. I 1994 blev jeg så kåret som Danmarks dygtigste kokkeelev, men jeg havde jo også Danmarks dygtigste chef”, siger Kent og griner. I januar 2000 blev han færdiguddannet pædagog og har arbejdet indenfor specialområdet, primært psykiatri lige siden. I dag arbejder han med autister, ADHD og skizofreni på et bosted her i Silkeborg, hvor han er rigtig glad for at være.

Nu er Kent jo ikke en mand, som sidder stille ret længe. Går vi lidt tilbage i tiden, har han spillet fodbold, bordtennis, badminton, bokset, løbet, svømmet, dykket, været faldskærmsinstruktør, taget klatre- og rafting bevis, lavet James Bond kurser og er nu også livredende instruktør. Han har dykket Silkeborg Søerne tyndt, taget et 2-stjernet dykkerbevis, efter et par år tog han et 3-stjernet dykkerbevis og så tog han da også lige et 3 stjernet instruktørdykkerbevis. Han har undervist frømænd ved militæret, været med til at arrangeret Skagen Dykkertræf 15 år i træk, og undervist Amerikanske dykkere i koldt vands dykning.

Da jeg spørger Kent hvad han har af fritidsinteresser i dag, er svaret klart: ”Jeg gør ingenting, intet, nu underviser jeg i førstehjælp, det er min fritidsinteresse og så min have derhjemme”.

60-årige Kent, som vi kender ham, er humoristisk, fortællende, vellidt, en rigtig dygtig underviser og så har han været i Røde Kors siden 2006. Han tager sig af vores redningsposter i Silkeborg, hvor han kontrollerer om alt er som det skal være. Med sig på runderne har han en hjælper som er autist, og det er en kæmpe fornøjelse fra begge parter. Derudover underviser han i Førstehjælp, som han for øvrigt har gjort siden 1983. Ligesom jeg troede, at nu kan den mand da ikke rumme mere, så kommer den lige ind fra højre med: ”Jeg har for øvrigt noget Samarit noget, noget personligt, hvor jeg står for alt førstehjælp ved Firma Sport i Aarhus, hvor jeg underviser eller laver førstehjælp ved store events”. Jamen selvfølgelig Kent, siger jeg og griner stort.

Når Kent engang går på pension, hvis han overhovedet nogensinde gør det, så har han og kæresten snakket om at sælge huset, købe en autocamper og køre sydpå. ”Jeg glæder mig til at gå på pension, så skal jeg slappe af, nej jeg skal stadigvæk undervise i førstehjælp, og så skal jeg egentlig ikke ret meget mere”, siger han og griner. Kent, du går virkelig linen ud, du gør aldrig noget halvt, du går aldrig på pension, for du skal opleve og udfordre. Kent, du er sgu den sejeste person jeg nogensinde har mødt, det har været en kæmpe fornøjelse at høre din historie, vores helt egen James Bond.

Skrevet af Sanne Pabst